Udredning for autisme i Danmark begynder som regel hos den praktiserende læge, der kan henvise videre til psykiatrien. Udredningen foretages af fagfolk og bygger på samtaler og observationer. En test på nettet kan aldrig erstatte en faglig vurdering. Har du en mistanke, så søg professionel hjælp i stedet for at stille diagnosen selv.

Det første skridt: Kontakt til lægen

Den praktiserende læge er typisk indgangen til en udredning autisme. Her kan du fortælle om de udfordringer, du eller dit barn oplever, for eksempel i det sociale samspil, med kommunikation eller med forandringer i hverdagen. Lægen vurderer derefter, om der er grundlag for at henvise videre til en specialiseret udredning.

For børn kan sundhedsplejersken, dagtilbuddet eller skolen også spille en rolle. Pædagoger og lærere ser barnet i mange situationer og kan bidrage med vigtige beskrivelser. I nogle tilfælde inddrages Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, som kan vurdere barnets trivsel og behov for støtte sideløbende med henvisningen.

Selve udredningen hos fagfolk

En udredning foretages af et tværfagligt team, der kan bestå af psykiatere, psykologer og andre specialister. Teamet indsamler oplysninger gennem samtaler med personen selv og de nærmeste. Ved børn spørger man ofte grundigt ind til udviklingen fra de tidlige år, fordi autistiske træk typisk viser sig allerede tidligt.

Ud over samtaler bruges strukturerede observationer og psykologiske tests. Formålet er at få et samlet billede af styrker og vanskeligheder. Fagfolkene vurderer også, om andre tilstande kan forklare symptomerne, eller om der er tale om flere tilstande på én gang. Det kræver erfaring og kan ikke gøres via et spørgeskema alene.

Ventetiden på en udredning kan variere afhængigt af region og alder. Det kan være frustrerende at vente, især hvis hverdagen er presset. Du kan i mellemtiden tale med lægen, kommunen eller skolen om mulig støtte. Hjælp i hverdagen afhænger ikke altid af, om en diagnose er stillet.

Hvorfor du ikke skal stille diagnosen selv

Autisme er et bredt spektrum, og træk kan ligne tegn på angst, ADHD, sprogvanskeligheder eller almindelige personlighedstræk. Derfor er det let at drage forkerte konklusioner ud fra artikler, videoer eller tests på nettet. En selvdiagnose kan føre til forkerte forventninger og i værste fald forsinke den rette hjælp.

En faglig udredning giver derimod et grundigt og nuanceret billede. Den kan pege på konkrete behov og danne grundlag for støtte i skole, uddannelse eller arbejde. Selv hvis udredningen ikke ender med en autismediagnose, kan den give værdifuld viden om, hvad der skaber udfordringerne, og hvordan de kan håndteres.

Er du i tvivl, så start med at tale med din læge. Skriv gerne konkrete eksempler ned på forhånd, så samtalen bliver mere præcis. Det er fagfolkene, der kan vurdere situationen og vejlede om næste skridt. Uanset resultatet er det en god idé at få afklaring frem for at gætte selv.